Annonce

lørdag den 17. november 2018

Mødregruppens 25 års jubilæum

25 års venskab - opstået ved en tilfældighed, grundet at vi var 4 mødre, der havde født inden for samme periode. Vi blev sat sammen af sundhedsplejersken, og så måtte vi jo se, hvad det ville blive til. For to af os var det tredje barn, for en var det andet barn og den sidste - det var hendes første. Hun følte vist, det var lidt op af bakke, for der blev ikke talt ret meget om børn. Det havde vi jo ligesom prøvet før. Men hun faldt godt ind - i hak med os andre, og siden er vi så mødtes flere gange om året, og det er super hyggeligt.

I går fejrede vi 25 års jubilæum. I et skønt sommerhus på Fanø. Sammen med de 4 mænd - som ikke kender hinanden helt så godt, men de hygger sig alligevel :-)

På vej til Fanø - en smuk skumring fredag eftermiddag. Sejlturen fra Esbjerg til Fanø tager kun 12 minutter, men der er noget helt særligt ved at man skal sejle for at komme på besøg :-)


Der var helt roligt vand. Og kold luft på vej, den klare himmel gjorde, at varmen forsvandt op. Til gengæld så vi både mælkevejen, Karlsvognen og Orions bælte. Og en halvmåne, der spejlede sig i Vesterhavet.

Jeg havde lovet at bage kage :-) Den blev færdig - og jeg blev egentlig godt tilfreds :-)


En festlig kage med fyld af havens bær og bagt med silkehønsenes æg. Det bliver da ikke meget mere lokalt. Indholdet er som i den lille kage her, og chokoladebunden i midten, er der opskrift på her.


De fire unge mennesker, som det hele handlede om, var ikke selv tilstede. Men vi er glade for at være deres mødre. Der blev taget og sendt billeder af kagen, og de søde unge mennesker skrev søde hilsner retur. Det var da dejligt :-)


Der er lidt kage tilbage, det bliver spist i løbet af weekenden, er jeg helt sikker på :-)


Min lille værtindegave var til dels hjemmelavet - det skriver jeg lidt mere om på mandag. For jeg har gjort mig nogle tanker om hjemmelavet, genbrug og forbrug.

Det blev et så fint jubilæum - med masser af snak om tiden, der er gået. Men også om, hvor er vi nu i vore liv - og en helt masse mere, som jeg faktisk ikke helt kan huske i dag :-) Men glad og taknemmelig - det er jeg. Skønne mennesker at være sammen med, det er en gave.

God weekend.
Jette


torsdag den 15. november 2018

Lagkagebund med chokolade

Det er i morgen, at mødregruppen mødes på Fanø til 25 års jubilæum. Det kan kun blive super hyggeligt. 25 år er faktisk ret lang tid at have kendt hinanden og fulgt med i stort og småt i hver vore liv.
Så snakken går - uden tvivl - og så skal der nydes noget lækker mad. Jeg har, som jeg fortalte om her, lovet at medbringe en lagkage. Og det gør jeg med stor glæde.
En lagkage har flere bunde, og de er nok det mest uinteressante at skrive om, men de er ret vigtige for smagen og oplevelsen af kagen.
Heldigvis kan bunde varieres, og her kommer et bud på en lagkagebund med chokolade.


Lagkagebund med chokolade (1 stk.)

2 mindre æg
110 gr. sukker
30 gr. smeltet smør
2 spsk. creme fraiche
120 gr. mel
1 lille tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
1 spsk. kaffe
50 gr. hakket chokolade

Pisk æg og sukker godt og luftigt. Tilsæt det smeltede afkølede smør og pisk let. Vend de øvrige ingredienser i og bland det hele godt. Kom dejen i en springform (ca. 20 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag kagen ved 175 grader ca. 20 minutter - tjek med en tandstik om kagen er bagt.
Lagkagebunden køler af i formen.


Jeg skærer lidt af toppen af kagen, for at få den nogenlunde jævn og lige høj. Det overskydende kage bliver til skønne romkugler.

At tage billeder af en lagkagebund er ret umuligt :-) Det bliver aldrig interessant eller spændende. Men når det hele bliver lagt sammen og spiller sammen, så er det en anden sag. Det kommer der et billede af i morgen :-)

På en smuk november dag.
Jette

ps. Hvis du tænker på, hvad minikonfirmanderne sagde til frøkiks og grissini - så var de ovenud tilfredse. En spurgte endda efter opskriften :-)

onsdag den 14. november 2018

Grissini til minikonfirmander

I dag bliver kirken igen fyldt med meget livlige minikonfirmander. De kommer direkte fra skole, så det er velkomment med lidt at spise og drikke, når de kommer her.
Første gang fik de banankage, og sidste uge nybagte boller. Men i dag prøver jeg noget andet. Nemlig frøkiks og grissini. Jeg er virkelig spændt på, om det overhovedet falder i deres smag.
Men tænker, at jeg nok hellere må bage en traditionel kage i næste uge :-)


Opskriften på grissini er her. Men jeg valgte at rulle dejen ud og smøre lidt pesto på dejen, folde den sammen, skære smalle strimler og så sno dem, inden de blev bagt.
De små grissinier er tørre og sprøde og smager ikke af så meget, men det anes, at der er pesto inden i :-) Særlig kønne er de ikke, men mon ikke det går alligevel ? Ellers er der helt sikkert klar besked fra de små smagsdommere senere i dag :-)

Som det anes på billedet, så er det Fadervor der er emnet i dag. En gammel bøn, og helt central - og vigtig at få lært. Det er noget af det, jeg har erfaret gennem de mange år som præst - at mange kan den, men lige så vigtigt, at den skaber et helt særligt fællesskab, når Fadervor bedes sammen.
At bede Fadervor eller en hvilken som helst anden bøn, er jo at skabe rum for Gud og os - i nutiden. Midt i vores verden. En særlig mulighed og en unik gave, som vi har fået.

Et af mine mål med minikonfirmandundervisningen er netop at de får lært Fadervor udenad - vi er på vej :-)

God onsdag.
Jette


tirsdag den 13. november 2018

Brød og kiks

Når ens blog har haft 5 års jubilæum :-) så er der nogle ting, som begynder at gå i ring. Som det sker i livet generelt og som det er helt naturligt, at det gør.

"Og efter vinter kommer vår,
med sommer, korn og kærne."

Nybagt brød med dadler og solsikkekerner

Og sådan også i arbejdsliv og fritid.  Lige om lidt er det julefrokoster i alle afskygninger, der fylder i kalenderen. Så kommer advent og jul - og så skriver vi meget snart 2019! Helt utroligt.

I årets gang i præstegården, da er november tiden med både konfirmander og minikonfirmander. Og begge dele tager sin tid. God tid, med overraskelser og finurlige indput. For børn og unge tænker og siger andet, end jeg gør - og samtidgig holder de også fast i noget af det, der har været. Der er ikke mange spørgsmål om, at kirken skal se ud på en anden måde - for eksempel :-) Eller at døbefonten skal flyttes, eller hvad det nu kunne være.

Lækre frøkiks :-)

Minikonfirmanderne får hver gang de er i kirke saftevand og kage. Men i år er jeg gået lidt mere i brødhjørnet - de fik sidste uge små boller med smør, og de forsvandt som dug for solen. I morgen satser jeg igen - de får små frøkiks! Og tynde grissinier

Brødet øverst oppe blev bagt i går. Det er noget af det første jeg gør, når jeg kommer hjem efter at have været væk i weekenden - at sætte gang i en dej til noget brød. Dette fik fyld af dadler og solsikkekerner - og smager rigtig godt :-)

På endnu en grå dag i november. Jeg blev forleden mindet om digtet, at året har 16 måneder. November var der flere af, lange, triste og næsten uendelige. Det er i hvert fald en måned uden de helt store højdepunkter, men så venter december - jeg er snart klar :-)

God tirsdag.
Jette

mandag den 12. november 2018

Regnvejrsdag i november

I går, søndag, havde jeg hørt i vejrudsigten, at det ville blive solskin og godt vejr at gå en tur i :-) Så det var planen. Men et er forudsigelser, noget andet virkeligheden.


Det regnede! Og ret meget, især, når regntøjet ikke var kommet med på tur. Målet var Karlsgårde sø - en kunstig anlagt sø, som havde leveret vand til et vandkraftværk. En lidt spændende historie, og faktisk er det kun to år siden at kraftværket endeligt blev lukket ned - efter næsten at have været i brug i 100 år.
Søen fortæller også om fortidens forurening - fortid er her i min tid - i 70'erne. Kviksølvudledning blandt andet.
Jeg er glad for, at der er komme nogle strengere regler omkring udledning af det ene og det andet. Men er jo også vokset op med et mosehul i nærheden, hvor alt det, man ikke lige vidste hvad man skulle gøre ved - det blev dumpet derned. Så jeg er en af dem, der er en virkelig stor fortaler for vor tids genbrugspladser! Der er virkelig ikke nogen undskyldning for ikke at få afleveret sit affald korrekt.

Vi nåede ikke rundt om søen, det må blive en anden gang.


Regnvejrsdag i november er også titlen på Pia Raugs dejlige sang fra 1978 - om at male dagene i forskellige farver. Og hver farve med sin pointe - lytte til Vivaldis toner, strege ud og sætte kryds og leve i det nu, der gælder.
Så nu er det tid til en tur udenfor - det er blevet mandag og tørvejr :-)

God mandag.
Jette