Annonce

lørdag den 23. november 2013

Fredelige fredag

Hvor var det mørkt til morgen - det var som om, at lyset slet ikke kunne trænge ind gennem vinduet. Jeg ved ikke, om der er noget, der hedder "november-mørke" - men det opleves i hvert fald som en ret mørk dag - rent verjmæssigt.

For i det almindelige liv, er det bare en fredelig fredag - med udsigt til julefrokost i aften :-)

Og dermed er der heller ikke udsigt til bagning i dag. Jeg vil læne mig tilbage og nyde, at det bliver sat en masse spændende og og sikkert også velkendt mad på bordet.
For udtrykket "Rør blot ikke ved min gamle jul" gælder vist også, når vi taler julefrokost. Selv om jeg sagtens kan undvære sylte, ribbensteg og medister. Til gengæld synes jeg, at sild og fisk i mange varinater, ost og ris a la mande er super hits!

Men jeg mener grundlæggende, at tiden er løbet fra de helt overdådigt store julefrokoster, hvor masser af mad røg direkte ud igen. Et madspild, der ville noget. Jeg vil langt hellere tænke lidt, men godt og lækkert. Og så sætte hygge, samvær og samtale i højsædet.

Og hyggeligt skal det nok blive i aften. Jeg listede ned og så dette fint dækkede bord - konfirmandstuen i en helt anden fremtoning end til daglig.



Dejlig fredelig fredag.
Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar