Annonce

lørdag den 7. december 2013

Det daglige brød

Brød er en fantastisk ting. Jeg tror næsten - men også kun næsten - at jeg kunne leve af brød alene. Selv om jeg godt ved, at det er ikke særlig bibelsk. Der handler det om at leve både af brødet og af ordet, der udgår af Herrens mund. Begge dele er vigtige - så godt det er søndag i morgen, så lyder Ordet igen.

Men ingen tvivl om, at brød er væsentligt. Og at bage det selv er bare en fornøjelse.

Og midt i alle forbereldser til jul, er det skønt ind i mellem at bage noget, der ikke har en duft af kanel, eller en snert af kardemomme eller nellike :-)

Mine brød er meget bagt efter det forhånden-værende princip. Og derfor altid spændende at se, dufte og smage det færdige resultat.

Arbejdet undervejs er fascinerende.  Når gæren er udrørt i væsken - så at lave små toppe i dejfadet - af de ingredienser, jeg synes skal i den dag.
I går blev det til fire toppe: hørfrø, solsikkekerner, grahamsmel og havregryn. Plus lidt luksus: Et æg fra en nysgerrig høne. Alt blev æltet sammen med hvedemel og bagt - og ud af ovnen kom det dejligste brød.



Så kan pebenødder og brunkager godt lige holde en pause  :-)

God - næsten vindstille - lørdag.
Jette
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar