Annonce

onsdag den 8. januar 2014

Tilbudsjagt ?

Tiden her lige efter jul er ofte ensbetydende med super gode tilbud på de varer, vi normalt forbinder med december og jul. Og selv om der er næsten et år til næste jul, så køber jeg glad og gerne, hvad jeg falder over af gode tilbud. Og jeg skal nok få det brugt før næste jul :-)

Marcipan bruger jeg året rundt. Til fødselsdagskager, kransekager til enhver lejlighed - eller blot for at gøre kage lidt mere festlig. Så da Føtex havde Budget-marcipan til 25 kr. for 400 gr. ja så måtte sådan en pakke da med hjem (og har det fortsat).


Det samme fænomen gør sig ofte gældende omkring champagne, også her kan det til tider lykkes at finde fine boblende dråber til en fornuftig pris.

Så det kan godt være at januar på nogen punkter er lidt kedelig. Men der kan gå lidt tilbudsjagt i det, og det er faktisk ganske sjovt. Så husk at nærlæse tilbudsavisen eller se dig godt for i butikken. - Og gå ganske langsomt forbi de mange hylder med specielle eller særlige tilbud. Og glæd dig over gevinsten, hvis du finder noget, der lige har din interesse :-)

Jeg fandt i øvrigt disse muffinsforme i Netto (i denne uge, uge 2):

 
 
30 stk. til 15 kr. De måtte bare ned i kurven :-) For enhver muffins, der bliver bagt i sådan en form med flæse - bliver bare løftet til noget ud over det sædvanlige. 

God tilbudsjagt - efter gode ting, der kan forøge glæden ved at bage.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar