Annonce

tirsdag den 4. februar 2014

Klassisk kransekage

Min far havde, som tidligere nævnt her på bloggen, fødselsdag i den forgangne weekend. Han fyldte 93 år! Og spørgsmålet er altid, hvad ønsker man sig, når man når den alder. Jeg synes i hvert fald, at det er lidt svært helt at vide, hvad det rigtige er. Så tænkte jeg, at noget af gaven kunne være en kransekage.

Og den er sjov at lave, kræver lidt planlægning men er ellers bare hyggeligt arbejde - også fordi en kransekage oftest laves i anledning af en særlig begivenhed. En festlig anledning. Og resultatet bliver som oftest modtaget med glæde.

Opskriften jeg brugte minder meget om den, jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Men den kommer dog lige her igen.

Klassisk kransekage

250 gr. marcipan - groftrevet
100 gr. flormelis
En meget lille æggehvide fra en glad høne

Rør æggehvide og flormelis sammen og lad det stå lidt (en halv times tid) Tilsæt marcipan og rør rundt - jeg brugte dejkrogene til min håndmikser. Når massen er samlet, sættes den på køl et par timer. Hvis det er til næste dag, skal dejen i en lufttæt pose.

Tages ud og æltes let sammen. Jeg delte portionen i to og trillede to nogenunde ligelange og ens stænger ud. Og trykkede dem forsigtigt trekantede. Og begyndte så udmålingen. Det første stykke var 8 cm., det næste stykke var 10 cm. osv. hele tiden forøges længden med 2 cm. Tog så hvert stykke og formede til en cirkel - på øjemål. Og som Mette Blomsterberg siger - det bliver lettere jo større stykket er :-)
Husk også at tage et lille stykke fra, som rulles til en kugle - det er kagens topstykke.

 
Inden ringene sættes i ovnen lægges et stykke bagepapir og en plade ovenpå - og der trykkes let, så alle ringe får samme højde. 
Sæt den ekstra plade under den første og bag ringene ca. 12 minutter ved 190 grader. Men hold hellere øje med dem. Mine måtte godt have været bagt et minut længere.
 
 
Køler af, før de pyntes med glasur. Lad også glasuren tørre lidt, før kagen samles.
Og med et par flag og et fint fad, så pynter kransekagen på et kaffebord. Også selv om min havde lidt retning som det skæve tårn i Pisa.
Men smagen fejlede ikke noget. Blød og let fugtig.


 
 
Og tårnet klarede turen til Nordjylland, og blev også modtaget med tilfredshed. Selv om man fylder 93 år, er det alligevel stadig hyggeligt og dejligt at blive fejret lidt og få besøg af nabo og familie.
 
Jeg tror heller ikke, at jeg nogensinde bliver for gammel til at fejre fødselsdag :-)
 
Jette 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar