Annonce

onsdag den 16. april 2014

Glædelig påske


"Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem er du velkommen gave?
hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?" (Den danske Salmebog 236,1)

Sådan indleder Grundtvig sin flotte påskesalme. Jeg kan slet ikke forestille mig en påske, hvor den ikke bliver sunget i kirken :-) 

Billedet af påskeliljen er den røde tråd igennem hele salmen.
På Grundtvigs tid var påskeliljen en lille forpjusket og overset blomst, som ikke var særlig velkommen nogen steder. Og netop den vinkel bruger Grundtvig til at pege på Jesu liv. Jesus var heller ikke lige velkommen alle steder. Men det, som i det ydre måske ser lidt ydmygt ud, kan rumme den største skat.
Påskeliljens form - det bægerformede hoved - får Grundtvig til at tænke på nadveren. Det lille bæger, der fyldes med få dråber vin - og som giver næring til vores tro.
Og påskeliljens kraftfulde gule farve bringer i sig selv et løfte om livet, der bryder mørkets magt. Som livet, der påskemorgen væltede stenen fra gravhulens indgang. Til tro og til håb.

Jeg ønsker dig en glædelig og velsignet påske.

Jette

2 kommentarer:

  1. Tak i ligemåde, Jette. Påskeblomst er også en af mine yndlingssalmer, og jeg glæder mig til på søndag, hvor vi skal synge den :-) Især elsker jeg verset med 'gennem vinterstorm og regn, brød du frem i golde egn'. Jeg har nynnet den hver dag i den sidste tid, når jeg får forbi alle påskeliljerne mellem haven og engen.
    vh/Karen

    SvarSlet
  2. Tak :-) jeg synes også det er skønt med alle påskeliljerne, der står rundt om, og på deres egen måde fortæller historie. Mange hilsner Jette

    SvarSlet