Annonce

onsdag den 21. maj 2014

Konen med æggene ...

Ind i mellem føler jeg mig lidt som konen med æggene - fra eventyret af H. C. Andersen. Ikke så meget på grund af æggene - for nok får jeg mine to daglige æg, men dem kan jeg godt få brugt selv eller forærer væk.
Nej, det er mere når jeg tænker og drømmer om mine mange pyntegræskar. I betragtning af hvor flot de mange spirer kom i gang, så var der grundlag for at drømme store drømme.

Men virkeligheden er lidt anderledes. Jeg drømmer og håber stadig - men er også blevet noget med realistisk. Her skal vist mere end almindelig meget held til, hvis jeg blot skal få pyntegræskar til eget forbrug :-)

Der er givetvis flere faktorer på spil. Blandt andet mine manglende grønne fingre. Men også nogle irriterende dræbersnegle er på spil. I ly af natten og i fugtigt vejr, gør de langsomt, men ret sikkert kål på mine fine spirer.


Jeg havde gemt nogle få stykker, som ikke var blevet plantet ud i højbedet, de er nu kommet i en krukke, og der bliver de, til de er blevet så store at de kan tage kampen op mod sneglene.

Ude i højbedet bliver der færre og færre planter - i hvert fald græskarplanter. Ukrudtet klarer sig fint.


Fortsættelse følger :-) Men indtil videre har jeg parkeret de store drømme om mange pyntegræskar - og så ser vi, hvad der sker hen over sommeren.

God majdag.

Jette

2 kommentarer:

  1. De onde snegle - hvis de så bare kunne holde sig til skvalderkålene. Dine planter er så små endnu - sæt et glas over dem. Man kan købe fine glasklokker til at sætte over, men man kan også nøjes med rødbedeglas. Så kan sneglene nøjes med at kigge sultent ind ad vinduet :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder som en super ide - det bliver afprøvet med det samme :-) tusind tak for rådet.

    SvarSlet