Annonce

søndag den 18. maj 2014

Konfirmation - en dejlig ting

Udenfor mit vindue er flaget hejst.
Og i formiddags strålede og varmede solen, og dannede en perfekt ramme om de mange konfirmnader, som skulle konfirmeres i min kirke.

 
Spændte og forventningsfulde - her er første hold fanget inden det hele gik i gang.


Og her det andet hold :-)
38 konfirmander i alt. Og hvor der nu er 38 familier, som fejrer deres unge mennesker, og glæder sig over dem, og ønsker dem alt godt.

Op til konfirmationssæsonen er der altid fokus på, hvorfor de unge vil konfirmeres, hvad de ønsker sig og hvad de glæder sig til. Det hele - er mit bedste bud. For det er bare en dejlig ting, en dag at være i centrum - og virkelig føle, at man hører til et sted.

Og husker vi tilbage, så kan de fleste af os huske glimt fra vores egen konfirmation.
Jeg talte med en af gæsterne i kirken i dag, og hun fortalte, at da hun for 35 år siden blev konfirmeret, da havde præsten gået ned til konfirmanderne og lagt hånden på deres hovede og sagt konfirmationsvelsignelsen. Hvorimod i dag, da kommer alle konfirmnader op til alteret og står rundt om det, og knæler ned på knæfaldet mens de får velsignelsen.

Blot et enkelt eksempel på, at ens konfirmationsdag og det som sker den dag, det bliver siddende i erindringen. Som en helhed - fyldt med mange indtryk og oplevelser.

Så en dejlig dag for alle de unge konfirmander - og en dejlig søndag til dig.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar