Annonce

torsdag den 28. august 2014

Foccacia og salte mandler

Ja, det er nu gengangere - men derfor er de stadig gode. Foccacia og salte mandler.

De blev lavet i går, men jeg nåede ikke at smage noget af det. Men det var fordi, der var mange andre, som gerne ville smage med - og det var bestemt glædeligt.

I aftes  havde vi den sidst omgang salmemaraton og har nu sendt stafetten videre. Så først om 1½ år skal vi igen være klar med salmer, musik og mad i kirken.


Billedet er i øvrigt taget udenfor - en halv time før, der kom skybrud i Middelfart. Lige så pludselig som det kom, lige så pludselig var det væk igen. Så da salmemaraton begyndte var der kun duften af meget våd jord tilbage. Og små bække af vand, der hurtigt løb gennem perlesten og videre ud på vejen.

Denne morgen er smuk og sensommerlig - med blå himmel, flotte edderkoppespind og dugdråber i græsset og dis i horisonten.


Lige nu hæver et nyt lille foccaciabrød - så Peter og jeg kan nyde det senere i dag :-)

Smuk torsdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar