Annonce

onsdag den 15. oktober 2014

Abrikosmarmelade

I går fortalte jeg om vindertærten 2012 - kagen med de mange nødder og overtrukket med abrikosmarmelade og pyntet med chokolade. Men opskriften på marmeladen manglede lige - så den kommer i dag.

Abrikosmarmelade bruges ofte til at smøre på en kage, før den beklædes med marcipan. Jeg bruger det blandt andet, når den engelske julekage skal laves færdig. Og også inden disse lagkagepakker pakkes ind :-)

Jeg har ikke før selv lavet abrikosmarmelade, men det viste sig at være ret enkelt. Og så ved jeg, hvad jeg har kommet i. Det her er en lille portion, men rækker til en julekage eller to :-)

Abrikosmarmelade

8 (ca. 50 gr.) tørrede abrikoser
1 dl. vand
50 gr. rørsukker
½ tom vaniljestang
evt. 1 tsk. citronsaft

Skær abrikoser i mindre stykker og kom dem og resten af ingredienserne i en gryde og kog ved svag varme og under låg i ca. 15. minutter. Tag evt. vaniljestangen op.
Blendes eller køres på foodprocessor og kommes i et glas eller en skål. Op bevares køligt indtil brug.


Og farven lyser da op på en grå og våd onsdag i efterårsferien :-)
God dag.

Jette

4 kommentarer:

  1. God idé selv at lave marmeladen til julekagerne :-)

    SvarSlet
  2. Hej Jane. Ja, når det ikke er mere kompliceret er der ikke meget der taler for at lade være :-)
    God dag i Nordjylland.

    SvarSlet
  3. Alletiders - jeg stod lige og manglede en opskrift på abrikosmarmelade til en lagkage, jeg skal lave på lørdag. Vi holder fødselsdag og bliver 20, så der skal nok dobbelt portion til :-)

    SvarSlet
  4. Hej Karen. Ja, jeg tror der skal ganges lidt op :-) God fornøjelse med at lave lagkage mm.

    SvarSlet