Annonce

onsdag den 12. november 2014

Alt andet end bagning :-)

Men farvestrålende og med muligheder. Sådan er det, jeg vil fortælle om i dag.

Farvestrålende og med tydelig duft af stjerneanis, sådan er den granatæblesirup, som jeg kogte i går. For flere dage siden købte jeg et granatæble, fordi jeg synes, det er flot og anderledes. Men granatæblet blev bare mere og mere runken - for jeg er ikke god til at få det brugt. Jeg bryder mig ikke om de bitte små kerner, der inde i hver eneste lille bær - eller hvad man nu ellers kalder dem.

Men så fandt jeg en god ide her på Valdemarsro 

Der blev lavet granatæblesirup - og kernerne bliver siet fra. Det måtte være vejen frem :-)


Granatæblesirup

1 granatæble
3 spsk. sukker
1 spsk. honning
1 stjerneanis

Pil alle kernerne ud af skallen - de hvide hinder skal helt af. Kom kerner og de øvrige ingredienser i  en lille gryde og kog op. Koger ved svag varme uden låg i ca. 25 minutter. Sigtes og hældes på en rent glas - jeg havde skyllet det i vodka først :-)

Så nu har jeg et fint lille glas med en flot farvestrålende sirup - men jeg ved ikke helt, hvad jeg kan bruge siruppen til. - Men måske til en dressing over en salat eller sammen med rødkål - til jul. Eller blandet med lidt flødeskum, det må give en fantastisk farve.


Måske du har noget erfaring med at bruge granatæbler på denne måde?

God dag - min begyndte med at jeg blev vækket af enorme traktorer, der kørte lige forbi præstegården med tonstunge læs af møg. Hold nu op, hvor det larmede :-) Ingen tvivl om, at det er på landet jeg bor.

Jette

2 kommentarer:

  1. Det er sæson for møg, Jette :-) Min bondemand bruger weekenderne på samme måde for tiden, og der er en decideret rustik aroma i luften, som også hænger ved katten og hunden. Landlivets glæder....

    SvarSlet
  2. :-) Ja, den er svær at komme uden om ...

    SvarSlet