Annonce

mandag den 22. december 2014

Brød med kerner og krydderier

I eftermiddag skal juletræet pyntes i Gamborg kirke. Det er en meget fast tradition, at det er menighedrådet, der gør det - og så sluttes der af med gløgg og hygge. Og det er hyggeligt :-)
Og sædvanligvis har jeg bagt vafler - men i år har jeg valgt at bryde den tradition og i stedet komme med et lækkert juleagtigt brød - og lidt smør og ost. Mon ikke det går ? :-)

Jeg blev inspireret til dette brød, da jeg læste med hos Låvises mad
Jeg har ændret lidt, så det passede til mit temperament, men ikke meget.


Brød med kerner og krydderier

10 gr. gær
1 dl. yoghurt (en rest pære/banan yoghurt i køleskabet)
2 ½ dl. vand
½ dl. juice
½ dl. olie
2 tsk. salt
1 tsk. kanel
1 tsk. koriander
2 spsk. honning (skov- og granhonning brugte jeg)
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
75 gr. fuldkornsmel
75 gr. grahamsmel
Ca. 450 gr. hvedemel

Udrør gæren i væsken og tilsæt de øvrige ingredienser. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Jeg kørte dejen nogle minutter på køkkenmaskinen og æltede den let færdig i hånden. Stilles til hævning - gerne 4 - 5 timer - ved køkkentemperatur. Æltes igennem og formes til et brød, som evt. kommes i en hæveform og hæver, mens ovnen varmer op til 200 grader.
Bages ca. 30 minutter - og afkøler på en rist.


Ja, jeg ved jo faktisk ikke, hvordan det smager - men det dufter dejligt.
Og jeg glæder mig til at servere det hen under aften. Mon ikke det falder i god jord?

Jette



2 kommentarer:

  1. Hvor ser det dejligt ud - håber det smager jer

    Glædelig jul <3

    SvarSlet
  2. Det smagte rigtig dejligt og fik mange rosende ord med på vejen :-)
    Også glædelig jul til dig.
    venlig hilsen
    Jette

    SvarSlet