Annonce

søndag den 21. december 2014

Det fjerde lys ...

"Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte." (Den danske salmebog 87,4)

Nu er adventskransens 4 lys tændt, og minder os om, at julen står lige for. Vi er ved at være i mål med de mange forberedelser, de mange aktiviteter klinger af, nu venter hyggelige dage sammen med familien.
Og så minder dette lille vers os om, at vi alle har en opgave i at tænde lys for hinanden. I overført betydning lyse op, og være med til at sprede mørket, der, hvor alt ser mørkt og umuligt ud.


I mange år troede jeg, at konfirmanderne vidste, hvad et kerte lys var.
Indtil jeg en dag kom i tanke om at spørge dem, og det viste sig, at de vidste ikke hvad en kerte var.
Dette fine og tynde lys, der elegant løfter sig, og som, når det er tændt, stråler og lyser op og er med til at sprede mørke.

Så nu forklarer jeg hvert år, hvad et kerte lys er :-)
Så konfirmanderne - og alle os andre - må forstå, vi alle har fået en pinseglød i vores hjerte, som vi må lade skinne. Til glæde og med håb.

Glædelig 4. søndag i advent.

Jette

2 kommentarer:

  1. :-) Tak for salmen og et par vise ord. I eftermiddag, når det begynder at mørkne, tænder vi også det fjerde lys. Indtil da skal den korte, korte dag bruges til alskens lavpraktiske ting som gulvvask, spindelvævsjagt og renovering af de første juledekorationer. God søndag!

    SvarSlet
  2. Tak - også for den levende beskrivelse af din dag :-) Så har min dog været lidt mere speciel, jeg har været til 100 års kirkejubilæum. Det var både festligt og højtideligt.

    SvarSlet