Annonce

tirsdag den 30. december 2014

Glimt - fra dagen før dagen

Ja, det er godt nok nytårsaften i morgen - men det opleves helt anderledes her dagen før i forhold til for en uge siden. Men det er også okay. Men godt vi har begge højtider - selv om nytår næppe kan kaldes højtid :-)

Og der er stadig forberedelser til i morgen. Når jeg får gæster, så vil jeg helst have lavet så meget som muligt i forvejen. Derfor er der i dag mellem prædikenskrivning og dåbsbesøg blevet bagt tærter og kager. En dejlig beskæftigelse.
Du får lige et par glimt herfra.




Tanken er dog, at i morgen laves det om til en dessert tallerken med små lækre stykker på. Men mere om det efter nytår. Tærten er genbrug - men det er nu også en lækker tærte.

Derudover skal der også være noget brownies - og lige nu går jeg og diskuterer med mig selv, hvor store stykkerne skal være :-)


Og i køleskabet står små cheesecake portioner - dem glæder jeg mig til at servere sammen med de to andre lækkerier her.

Det er vist godt, at det snart er januar og lidt mere hverdag og lidt mere bevægelse :-)

Nyd nu det sidste af 2014.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar