Annonce

lørdag den 13. december 2014

Lækre små Luciabrød med fordej

I dag den 13. december, er der igen levende julekalender, men der kom desværre et afbud.
Og derfor trådte jeg til - og fik bogstavet L - for lys, Lucia og levende julekalender. Og tænkte, at noget huskes bedre, når der smages på det, så der blev bagt mini Luciabrød. Og gjort klar til gløgg, for det vil jeg servere til.

Så om lidt går jeg ned i kirken for at fortælle om lys og Lucia - og glæder mig til at dele ud af de her små brød, der dufter dejligt og smager fortrinligt.


Små Luciabrød (ca. 25)

Fordej
1,25 dl. mælk
20 gr. gær
100 gr. mel
40 gr. sukker

Røres godt sammen og hæver ca. 45 minutter

Dernæst

40 gr. sukker
1 æg, fra en sød høne
½ dl. surmælksprodukt
1 dl. mælk
1 tsk. salt
60 gr. blødt smør
1/4 gr. safran - eller så meget du synes
ca. 450 gr. mel - lidt af gangen

Pynt

Rosiner

Safran tråde - nuldr dem gerne lidt først - røres sammen med sukker og mælken. Lad det gerne stå lidt, så farven rigtig når at trække ud i mælken.


Bland fordej og alle de øvrige ingredienser, holdt lidt af hvedemelet tilbage, og se, hvor meget der skal bruges.
Jeg rørte dejen sammen på røremaskinen. og lod den køre nogle minutter, inden jeg lige samlede dejen til sidst og satte den til hævning 1½ time.
Ælt så dejen igennem og form, som du synes - gerne med snoede ender og rosiner i.

(fra bogen: Lucia, lys i mørket)

Efterhæver mens ovnen varmer op til 210 grader - og de små brød bages 8 - 10 minutter


Luciabrød og hele traditionen omkring dem er fra Sverige. Hos Plantepusherne læste jeg, at de forskellige figurer er knyttet til forskellige områder i Sverige. Så afhængig af hvor man bor, laver former man sit brød på en bestemt måde.
På samme side læste jeg det gode råd - at lægge rosinerne i blød i lidt vand inden de bruges som pynt i brødene. En super ide, som gør, at rosinerne ikke bliver så brændte under bagningen.

God Luciadag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar