Annonce

søndag den 8. februar 2015

Marengs, melodi grandprix og Middelfart

Det hænger sammen det hele :-)
Lørdag aften blev tilbragt foran fjernsynet i selskab med Trine og Peter, og Trines ny bagte fastelavnsboller og mine marengs bikuber.


Og selv om jeg ikke kender vinderen Philip Thornhill, så ved jeg dog, at han er fra Middelfart. Og så er det jo næsten, som om vinderen er fra ens egen baghave. I hvert fald er Middelfart pludselig kommet på Danmarkskortet. Og det kan kun være positivt for byen. Og så var det en god sang i øvrigt :-)



Melodi grandprix kræver kage :-) Og Peter havde ønsket noget med marengs, og med produktive høns og flotte æg, så var det jo en smal sag :-)

Bikuber har jeg ikke bagt før. Men det er en hul marengstop, der så kan fyldes med flødeskum. Vel ret enkelt egentlig?


Til dels - for fine så bikuberne ud på pladen, men så snart de blev løftet op, så afsløredes det, at hullet inden i mest af alt var fyldt med marengs - og altså ikke hult, så det kunne fyldes med flødeskum. Et par stykker blev okay, resten smagte bare rigtig godt. Så der er plads til forbedring, også med hensyn til udseendet :-)

Bikuber (3stk.)

1 æggehvide, fra en glad høne
75 gr. sukker
Et par dråber eddike

Kom det hele i en ren skål og pisk ca. 5 minutter, til en lækker marengs. Kommes i en sprøjtepose (eller lille plastpose) og lav tre runde bunde og 3-4 hule toppe. Bag kagerne ved 100 grader ca. 1½ time. Køler af.
Bunden kan evt. dyppes i smeltet chokolade. Gør det endelig, det øger klart nydelsen.

Fyld:
1 dl. piskefløde
1 spsk. syltetøj (jordbær el. andet)

Pisk føden stiv, rør syltetøj i og fyld bikuberne - ud over kanten - og placeres så på bundene.


De smagte rigtig dejligt og i godt selskab, så var det bare en perfekt aftenkaffe :-)

God søndag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar