Annonce

torsdag den 5. marts 2015

Et godt køb :-)

Tilbage i december havde jeg Tupperware demonstration, og fik selvfølgelig også købt noget. Budget eller ej :-) Man kan mene meget om konceptet, men de fleste af deres produkter er nu ganske udmærkede.


Minihakkeren her, var en af de ting, jeg købte. Og må indrømme, at den er jeg blevet rigtig glad for. Super skarp, let at håndtere og let at rengøre. Og den klarer både nødder og grøntsager eller blender syltetøjet. Jeg brugte den blandt andet her
Og eneste energikilde er mine armkræfter. Det er en lidt sjov ide Tupperware har fået, at gøre nogle af deres produkter uafhængige af el. Men det virker.


Men jeg har gjort endnu et godt køb :-) Forleden kigge Trine og jeg reklamer, en hyggelig beskæftigelse, hvor vi kunne drømme og ønske ret så meget. Men også være realistiske, for Kop & Kande havde fødselsdag, og det gav sig udslag i ret gode tilbud.


31 kroner for denne skønne savtakkede kniv.
Så nu kan der skæres fine skiver brød og hakkes rigtig mange nødder, for det er en rigtig dejlig kniv.
Især sammenlignet med den gamle, som var ved at falde fra hinanden - så er det en fornøjelse at stå med en ny kniv i hånden :-)

Jeg synes selv, at jeg overvejer, hvad jeg har brug for af nye ting - men når de så kommer med hjem, er jeg også rigtig glad for dem.

Ikke flere salgstaler herfra - nu nærmer en fri weekend sig.
Det bliver ganske godt :-)

Jette



2 kommentarer:

  1. Det er nu dejligt med lidt nyt en gang i mellem. Man bliver irriteret hver gang, man står med en dårlig kniv - og kan det så klares for 31 kr., er der vist ikke noget forgjort i det :-) God friweekend!

    SvarSlet
  2. Tak :-) og ja, det er frygtelig irriterende at stå med en sløv kniv.

    SvarSlet