Annonce

torsdag den 23. april 2015

En uventet ½ fridag ...

Dagen i går blev noget anderledes, end jeg for blot et par dage siden havde tænkt :-) Men muligheden for at holde lidt fri og tage med en hurtig tur til Nordjylland bød sig, og det benyttede jeg mig af. Trine havde sin sidste undervisning i Ålborg og alt imens hun slog ørerne ud og koncentrerede sig, kørte jeg videre op og besøgte min far.
Vi havde en hyggelig formiddag, i det skønneste solskinsvejr.


Jeg gik en tur udenfor i haven og tænkte lidt baglæns. For huset er der, hvor jeg i bogstaveligste forstand er født - og det er der, hvor min far har boet i over 66 år. Det er i sig selv imponerede at tænke på :-)


Haven og det udenom, var mest min mor, der passede. Ud fra den holdning, at haven helst skulle passe sig selv :-) Og noget af det, hun gjorde var at fylde masser af sten ind i haven. Jeg ved ikke, hvor hun havde interessen fra, men det begyndte med stendiget her. Og næsten hver eneste sten, har hun hentet på markerne rundt om. Men jeg tror, hun hyggede sig med det, selv om det må have været et tungt arbejde at fragte alle de sten hjem :-)


Inde i haven fandt jeg denne flotte blomst, med de store gule blomster. Jeg kender den ikke, men den stod utroligt livskraftig og lyste på en tidlig forårsdag. Det undrede lidt, for alting plejer at være 14 bagefter i forhold til haverne her på Fyn. Men denne blomst var i hvert fald klar til at sprede glæde :-)

Den halve fridag bød også på tildeling af en opgave. Jeg har endnu en gang tilmeldt mig Madbloggerudfordringen#8. Denne gang handler det om at arbejde med en bestemt farve. Og i går fik jeg så tildelt "min" farve: Rød.
Umiddelbart en god farve - og jeg tænker jordbær, rabarber eller tomat :-) Nu ser vi. Jeg har en måned til at aflevere mit forslag i. Jeg glæder mig til at komme i gang.
God torsdag.

Jette


4 kommentarer:

  1. Uventede fridage er noget af det bedste der findes :-)
    Hold da op, sikke et arbejde din mor har lagt i det stendige.....utroligt hun har orket det!
    "Farven rød"......så snart jeg læste det, tænkte jeg rabarber! Uhmm....nu får jeg helt lyst til en lækker knasende rabarber crumble :-D Glæder mig til at se hvad du finder på :-)

    SvarSlet
  2. Kejserkrone - Fritillaria Imperialis for nu at være helt korrekt :-) Det er en dejlig løgplante, der har det godt i sandet jord. De vokser også fint hos min mor i Hjørring. Flot stendige. Det er sådan en god ting med sådan et stendige. Der kan vokse de skønneste stenbedsplanter mellem stenene, og de giver ly til småkræ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen. Tak for svaret - jeg håbede også lidt at du kendte planten :-) og det med sandjorden passer perfekt, for haven ligger på en bakke skråning.

      Slet
  3. Hej Jane. Tak for din søde kommentar. Og enig, farven rød giver faktisk ret hurtigt mange associationer inden for mad og kager :-)

    SvarSlet