Annonce

mandag den 27. april 2015

Frydeligt med jubelkor ...

"Frydeligt med jubelkor
hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord:
Frostens tid er omme!
Land og hav og lundens træ'r
herligt prydes fjernt og nær.
Nye skabningsunder!
Kraft på ny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder." (Den Danske Salmebog 721,1) 

Vi sang disse linjer ved gudstjenesten i går. 500 år gamle ord, som rummer de fineste forårstoner. Alene det første ord, hvor tit bruger vi lige det - frydelig ? Men det er jo det naturen er netop nu :-)
Og salmens melodi understøtter de flotte ord, med toner der bugter sig afsted og løfter sig op. Du kan lytte til den her

At stikke hovedet udenfor i denne tid er at blive mødt med nye skabningsundere. Det er at få nye kræfter og lyst til at være til og være til stede. Det vrimler med liv og nye skud overalt. Vi glædes over et fantastisk skaberværk - og får lyst til at synge og takke for hver ny dag.


Frosten tid er ikke helt forbi her på Fyn, græsset havde rimfrost her til morgen - men det ændrer ikke ved, at det er en frydelig tid, vi har.

For mit vedkommende har jeg de sidste feriedage nu, inden weekenden byder på både bededag og konfirmationssøndag.

God mandag.

Jette


2 kommentarer:

  1. Dejligt :-) Man kan næste ikke rumme al den frydelighed :-)

    SvarSlet