Annonce

tirsdag den 28. april 2015

Havearbejde og rug-trekanter

I går var en god dag at være på havearbejde i. Der var så tilpas koldt, at det var nødvendigt at have en trøje på, og dermed også lige koldt nok til bare at sidde stille på terrassen. Jeg havde ellers taget tæppet med ud, ifald der nu lige var en tilpas varm solstråle ...
Det håber jeg så kommer i dag :-)


Jeg fik bagt en omgang rug-trekanter - lækre stykker med masser af kerner. I går tilsatte jeg en håndfuld tranebær, de er altid gode i noget bagværk. Og giver den der overraskelse, når man lige tager en bid - hov, her var noget sødt :-)



Nybagt brød er bare noget ganske særligt. Og efter at have travet ret lang tid bag efter græsslåmaskinen, så forsvandt der snildt et par af de trekanter :-)
Jeg har godt nok en plænehavetraktor, men den nægter at starte efter vinterens lange pause, så indtil den bliver fikset og får førstehjælp, så er der ikke anden mulighed end at gå bag efter den gamle og velfungerende klipper.


Madbloggerudfordringen#8 er i gang, og der skal inden pinse "afleveres" eller præsenteres et forslag på en løsning af opgaven. Så i går blev der også lige bagt en del af den udfordring. Det kommer der mere om i morgen.

Smuk og dejlig tirsdag til dig.

Jette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar