Annonce

tirsdag den 16. juni 2015

At bo i tjenestebolig - fordel og ulempe

Jeg har før skrevet om, hvor det er vi bor - altså dig og mig :-)

Min fridag i går blev virkelig nydt og tilbragt i haven. Dog ikke under et træ med en bog i hånden, det var alt for koldt. Så det var med grensaks og ørnenæb og så ellers stille og rolig rundt. Der var nok at klippe i :-) Men mødte også denne fine rose på den ældgamle rosenbusk.


Og på vejen rundt i haven er der tid til at drømme lidt, eller måske bare tænke lidt over tilværelsen i almindelighed. Jeg tænkte lidt videre over det med at bo her, på fordele og ulemper ved at bo, som jeg gør.
Den helt klare fordel er, at det er sikkert og trygt og godt. Der er meget plads, en gammel præstegård med sjæl og varme og stuk i loftet, og en have som et mindre anlæg.
Ulempen er at det ikke er mit - forstået på den måde, at det er til låns, og at rammerne jo ikke bare kan ændres fuldstændig.

Men fordi jeg har bopælspligt, så er det også ganske gratis at drømme store drømme om, hvordan jeg gerne ville bo, hvis jeg ikke skulle bo her. Drømme nogen helt sikkert vil kalde urealistiske og lidt verdensfjerne. Men jeg kunne tænke mig et helt nyt nul-energihus, eller energineutralt hus, som det vist hedder. Et bæredygtigt hus og et hus, der kunne sørge for sit eget energiforbrug - og varmeforbrug. Det kunne være sjovt.
Jeg ville med et sådant hus komme til at give køb på charmen og historien ved det gamle. Men ville glæde mig over at kunne være med til at give mit bidrag til at gøre fremtiden bedre for næste generation.


Til inspiration for drømmene har jeg lånt bogen "Byg bæredygtigt" og som fortæller om processen ved at bygge nyt og bæredygtigt. Virkelig interessant læsning. Og med gode spørgsmål om, hvad er det, vi har brug for, når vi bygger nyt. Bogen handler om et sommerhus, og hylder lidt tanken Ny Nordisk Nøjsomhed.

Nå, det er drømme. Men hvis vi slet ikke drømte eller tænkte store tanker en gang i mellem, så skete der slet ikke noget.

I virkelighedens verden fik jeg også købt - på menighedsrådets regning (det gode ved at bo i tjenestebolig) - et solcelle husnummer.
Et mikrobidrag til mindre elforbrug.
Det er godt nok smart, og imponerende at den lille plade kan lave strøm, så lampen kommer til at lyse. Og prisen var kun 100 kr. Det synes jeg faktisk var billigt.

Lidt højtflyvende tanker på en helt almindelig tirsdag - der tillige er ret så kold. Men det er godt ind i mellem at få luft under vingerne :-)

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar