Annonce

lørdag den 27. juni 2015

Ferie glimt

Det er så dejligt at holde ferie :-) Og med den næste uges verjudsigt in mente bliver det da bare endnu bedre. Sidder netop nu og nyder stilheden i Århus efter en dejlig aften med fest for Trine og Mette. De første feriedage har budt på gode ting, hyggelige oplevelser og søde mennesker.

Peter var hjemme en tur og havde disse marengs med:


Han havde været i gang på egen hånd og bagt marengs. Og lært af det :-) For selv om han syntes han havde fulgt opskriften, så var han vist kommet til at regne galt, da han øgede portionens størrelse. Men pyt, kagerne smager fint, men søde, det er de.

Krydderier i kurve og på række

Og turen til København bød på et besøg i Torvehallerne, et sted jeg længe gerne har villet se. Og det er et skønt sted med alt muligt. Ikke mindst mange muligheder for at sidde og nyde en kop kaffe, nypresset juice eller et glas vin. Det sidste gjorde jeg sammen med en veninde - midt på en onsdag eftermiddag. Rigtig hyggeligt og ferieagtigt :-)


Og i haven fandt jeg mine første pæoner. Jeg synes, det er en fantastisk blomst, og har længe gerne villet plante nogen. Det var åbenbart lykkedes sidste år at finde en knold eller løg, eller hvad den del i jorden nu hedder - og her står de så. Godt klemt af jordbærplanter, vilde brombær og de gule, som jeg ikke kan huske, hvad hedder :-) Men fine er de!


Et fad hindbærsnitter kommer med nordpå - hvor langt de kommer, ser vi. De er små og ikke helt fine i kanten, men smager dejligt.

God weekend.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar