Annonce

fredag den 19. juni 2015

Hvis så bare solen havde skinnet ... :-)

Det blev en lang dag i går - ja faktisk var denne dag jo godt begyndt, før jeg og måske også du kom i seng. Det blev en spændende og interessant valgdag, aften og nat.

Jeg så ikke det hele :-) Men er da spændt på, hvordan fremtiden bliver for Danmark. Jeg håber fornuften får lov at råde, og at der bliver plads til os alle. Og er så i øvrigt glad for at jeg ikke er politiker.


På det helt jordnære plan, så handler i dag om gudstjeneste og grill. Og derfor overskriften. For hvor er det træls (!), at det bare blæser, er skyet og koldt. I eftermiddag har vi en kort fyraftensgudstjeneste, hvor der bagefter er gjort klar med grill på kirkegården, og det er da bare hyggeligere, når solen skinner og varmer.

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,
hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,
hvor fuglene bygger i løv hækkens ly
og flyver hver morgen med sang over sky. (Mads Hansen, 1870)
Sådan skal vi blandt andet synge - og det er da en sang, man bliver lidt glad af at nynne med på.

God weekend.

Jette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar