Annonce

fredag den 31. juli 2015

Mazarinkage - uden mel

Så vender jeg tilbage til bagningen. Og denne gang med en ret lækker kage.
Jeg valgte i går til mine gæster at bage denne mazarinkage. Den blev ret god :-) Mandler, marcipan, chokolade og jordbær - så går det heller ikke helt galt. Men den er uden mel, og jeg er altid lidt skeptisk, for i mit hoved er mel oftest en vigtig del af opskriften :-)
Men det kan altså sagtens lade sig gøre at lave en lækker kage uden mel.




Mazarinkage

2 æg, fra skønne høns
100 gr. rørsukker
25 gr. finthakkede mandler
25 gr. mandelmel
½ vaniljestang, korn herfra
½ dl. olie
50 gr. marcipan
½ tsk. bagepulver

Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en skøn æggesnaps. Riv marcipanen og pisk den med og dernæst følger olien.Vend til sidst mandler, mandelmel og bagepulver i og fordel dejen i en bageform (ca.16-18 cm i diameter)
Bag kagen ved 200 grader ca. 35 minutter. Det ser ud som om kagen er ved at eksplodere, den hæver rigtig flot op - og falder på plads, når den kommer ud af ovnen og køler af :-)

Pynt

50 gr. mørk chokolade
1½ dl. piskefløde
ca. 100 gr. blendede råsyltede jordbær (eller syltetøj)

Smelt chokoladen og fordel den på den afkølede kage. Når chokoladen er stivnet, pyntes med flødeskum rørt op med de blendede jordbær. Jeg brugte en sprøjtepose, flødeskummet kan også blot toppes op med en ske.

Smager rigtig dejlig med en kop kaffe. Og kan snildt spises dagen efter :-)

Du ønskes en skøn weekend - med udsigt til lidt varmere vejr. Det skal være velkomment.

Jette

4 kommentarer:

  1. Nøj hvor lækkert og sikke pæn den er!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tak Anne :-) og samtidig er den let at lave og smager ganske fortrinligt.
    Venlig hilsen Jette

    SvarSlet
  3. Uha den ser fristende lækker ud den kage :-) Og tillykke med din nye grund.......det skal nok med tiden blive et rigtigt godt fristed for dig :-)

    SvarSlet
  4. Tak Jane. Og, ja, det er lidt sjovt med den grund, ungerne og jeg taler allerede begejstret med hinanden om, hvor fint det bliver en gang. Og ingen af os har jo nogen erfaring med det. Men drømme er gode :-)

    SvarSlet