Annonce

torsdag den 30. juli 2015

På ny grund

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en grund - en fritidsgrund, nær Fåborg. Jeg er glad, meget glad.
Men også lidt skræmt :-)

Det gik især op for mig, da Trine og jeg en aften stod på grunden, og der ikke var andet end noget, der lignede skovbund, med grene og nåle og stubbe - og græs, brændenælder og andet ukendt ukrudt. Hvordan skulle jeg nogensinde få det til at ligne noget? Jeg, der ikke er hverken handykvinde eller havekvinde :-)

Jeg kan spille en salme, sy en kjole, bage en kage og skrive en prædiken - men bygge et hus og anlægge en have? Nej, det kan jeg ikke.
Men jeg er god til at bruge nettet, og finde mennesker, der kan noget af det, jeg ikke kan - så jeg håber, der med tiden kommer både hus og lidt have på grunden.


Jeg ser vist roligere ud end jeg følte mig :-) Det er på en gang enormt spændende, lidt grænseoverskridende og skræmmende. Men mest af alt så er det sjovt. Og jeg glæder mig til at komme videre i processen.

Trine beroligede - en ting af gangen, det skal nok gå. Og sødt sagt - og klogt sagt.


Det er ikke helt tydeligt her - men du kan se vandet ovenover bilen - ude i horisonten :-) Det skal nok blive godt med tiden.
Så der drømmes, læses bøger og hjemmesider og tænkes tanker om fundament, træ og hyggelige stunder. Bloggen kommer til at følge med, men lidt mere om det en anden dag.
Men nu har du set min nye grund :-)

God torsdag.

Jette




2 kommentarer:

  1. Tillykke med ejerskabet. Jeg tror du bliver rigtig glad for stedet, men jeg forstår godt du er lidt skræmt ved tanken. Det vil jeg også være, hvis det var mig :0)

    SvarSlet
  2. Hej Kari. Tak. Ja, jeg tror også det nok skal blive et dejligt sted - men det er altid lidt overvældende at skulle give sig i kast med noget, man slet ikke har forstand på :-) Men fortsættelse følger ....
    vh Jette

    SvarSlet