Annonce

tirsdag den 11. august 2015

Friske citroncookies

Til en udflugt, hvor der skulle pakkes en kurv med kaffe og kage, da opstod ideen her. Lidt søgning på nettet gav ikke et helt konkret bud, hvad en cookie med citron skulle indeholde, så opskriften her er min egen :-)
Udflugten gik ned til min nye grund :-) som jeg stolt og glad viste frem. Der er stadig ikke meget at se udover stubbe, brændenælder og højt græs. Men en dag skal det nok blive fint :-)




Citroncookies med macadamianødder (ca. 10 store stk.)

75 gr. smør
100 gr. sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 æg, fra en hyggelig høne
70 gr. havregryn
90 gr. mel
½ tsk. bagepulver
25 gr. citronpasta eller syltet citronskal
25 gr. macadamianødder

Rør smør, sukker og vaniljesukker godt. Pisk ægget i og tilsæt de øvrige ingredienser og bland det hele grundigt. Dejen sættes i klatter på en plade med bagepapir, med lidt plads imellem hver.
Bages ved 175 grader i ca. 15 - 17 minutter.


Fine og friske cookies - ret langt fra chokoladecookies:-) Men et værdigt alternativ på en varm sommerdag.

Udflugten på en skøn sommervarm søndag gik som nævnt forbi min nyindkøbte grund :-) men også til Helnæs fyr. Da vi for år tilbage havde båd, sejlede vi enormt mange gange forbi det fyr, og vidste når vi så det, at så var der ikke så langt til Fåborg :-)
Helnæs er virkelig et område, der er værd at besøge, skøn natur og masser af vand - og blå himmel. En ren fryd at sidde og nyde udsigten.

Helnæs, lige efter dæmningen 

Jeg tror, jeg skal blive bedre til at tage kurven med og så sætte kursen ud i det blå :-) Der er virkelig mange skønne steder, hvor øjet ser langt og der er højt til himlen.

God tirsdag.

Jette

2 kommentarer:

  1. Tillykke med grunden! Det bliver spændende at følge projektet.

    SvarSlet
  2. Tak :-) Ja, jeg er også ret spændt selv - og lidt utålmodig. Når det nu er noget man gerne vil og synes er super spændende, så må der gerne ske noget. Men her, som i så meget andet, så gælder det, at ting tager tid :-)

    SvarSlet