Annonce

onsdag den 2. september 2015

Nyt fra grunden

Nu har jeg jo haft min grund i en dag, så nu måtte der ske noget.
Utålmodigheden er tro følgesvend - især når man glæder sig til noget. Og her også fordi der er meget, jeg ikke selv kan, så jeg er afhængig af proffessionelle folk til at gøre arbejdet.
Men det skal nok blive godt.


Grunden har ligget stille hen de sidste to måneder, så noget tilgroet, det er den nu. Mine støvler gjorde virkelig lykke i dag.



Jeg havde en aftale med Stubfræsningfyn  om, at han skulle komme og gøre grunden bare lidt mere jævn. 14 stubbe blev det til, og selvom de var lidt større, end han havde forventet, så kløede han på.


Med nye knive, en kraftig maskine og en dygtig mand, så tog det ikke lang tid at gnave sig igennem den første stub.


Jeg er imponeret. Der var en gang en stub. Nu kan det rives, og så er det rimelig medgørlig jord. Så min varmeste anbefaling herfra.

Men jeg havde en aftale mere - nu havde jeg taget en fridag, så skulle den også gøre gavn. DBA - den blå avis - læses ofte i denne tid. Og i Odense fandt jeg træfiberisolering til salg. Så Trine og jeg tog turen derind og fik læsset traileren med noget virkelig dejlig isolering. Du kan gå med det i hænderne uden at det stikker eller klør eller på anden måde er ubehageligt.


Isoleringen skal bruges i gulvet på et lille skur, som bliver det første, der bygges på grunden. Inden det rigtige sommerhusprojekt går i gang.
Jeg fortæller om det lille anneks, som processen skrider frem, for det bliver også et bæredygtigt hus i FSC certificeret træ og isolering, og sat på punktfundament. Altså lidt en forsmag på, hvordan sommerhuset skal bygges.

Jeg glæder mig.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar