Annonce

mandag den 26. oktober 2015

På messe

Weekenden har budt på foredrag, fødselsdag og et hyggeligt besøg på messen "Kreative dage" i Fredericia. Sammen med Trine gik vi længe rundt og så på forskelligt. Trine sukkede hver gang vi mødte en garnbod - og dem var der rigtig mange af. Og jeg sukkede hver gang vi mødte en scrap book bod - og dem var der rigtig mange af :-)
Men alt i alt var det super godt at være der sammen.

Annemette Voss signerer min nye bog :-)

En bog om brød - lækre opskrifter og indbydende design. Så selv om jeg synes, jeg har bagt mange brød, så er der stadig fine opskrifter, der skal afprøves hen af vejen. Og så var jeg virkelig imponeret over Annemettes overskud og tålmodighed. Selv efter tre dage på messe var hun smilende og utrolig sød og venlig overfor alle gæster, der gerne ville have fotos og autografer.

Fin lille udstikker

En kreativ messe har udviklet sig, så nu er der ud over stof og garn også ret meget andet. Fra pileflet til boligdesign. Og altså bagning og bagetilbehør. Så jeg fandt den lille fine udstikker til blomster. Den skal bruges i morgen :-)

Recycled cotton

Og så fandt jeg genbrugs bomuldsgarn. Det har jeg aldrig set før, men da en så fin ide. At genbruge gammelt  bomuldsgarn - hvordan det foregår ved jeg ikke. Men prisen er meget venlig - 9 kr. for et bundt.

Arne og Carlos 

Og så mødte vi disse to herrer. Trine havde nu ikke hørt om dem før - men inden for strikkeverdenen er de noget for sig. De to norsk/svenske mænd med eget strikdesign og skæve vinkler, de er lidt et hit. Og sjovt lige at gå forbi dem :-)

Så noget matte i benene og trætte i fødderne vendte vi hjem igen - med skønne ting i poserne, og ny inspiration til mange hyggelige timer.

God smuk mandag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar