Annonce

onsdag den 9. december 2015

Smuldreæblekage med et tvist af jul

Jeg har spist ret så mange smuldreæblekager i mit liv :-) Min mor bagte dem ofte i min barndom, og min søster serverer det også gerne. Og det smager godt.
Men som en blogger skrev, så er det svært at tage pæne billeder af smuldreæblekager. Og det har hun helt ret i.
Måske kan du ane en flettet kurv omkring det ildfaste fad - det vidner om en svunden tid - tilbage i 80'erne, hvor det var meget moderne  med sådan en sivkurv til at sætte det varme fad i. Hver tid sin charme :-)


Smuldreæblekage (8-9 pers.)



ca. 1 kilo skrællede æbler, i både
50 gr. rørsukker
25 gr. hasselnødder, grofthakkede
75 gr. rosiner

Smuldredej
250 gr. mel
50 gr. havregryn
200 gr. smør
125 gr. sukker
½ vaniljestang, korn derfra
2 tsk. kanel

Smuldr smør i mel og havregryn - gerne på foodprocessor - den er virkelig god til det :-) Tilsæt sukker, vanilje og kanel og bland det hele godt.
I et stort ildfast fad kommes alle æblebådene og drysses med sukker, nødder og rosiner. Fordel dejen på toppen.


Bag kagen ca. 45 minutter ved 175 gr. Serveres lun med creme fraiche eller flødeskum.


På en smuk morgen - først i december.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar