Annonce

fredag den 8. januar 2016

Bagte rosenkål

Nu ved jeg jo ikke, hvad du tænker ved den overskrift - men lidt specielt synes jeg i hvert fald det lyder. Og rosenkål i sig selv deler næsten nationen. Nogen kan spise dem og nyder dem, andre synes virkelig de er en forfærdelig grøntsag. Til den kategori hører mine tre børn :-)

Jeg læste forleden en opskrift i Kristeligt dagblad af præst Poul Joachim Stender, hvor han serverede bagte rosenkål til en kyllingeret.
Og som variation til altid at koge rosenkål, så måtte det prøves. Og det er et fornuftigt alternativ - de er lidt sursøde og en anelse seje i det. Men smager ganske fint.


Bagte rosenkål

15-20 rosenkål
2 spsk. sirup
2 tsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
frisk kværnet peber

Pil de yderste blade af kålen og halver dem. Læg med med snitfladen nedad på en plade med bagepapir. Bag dem ca. 10 minutter ved 200 grader til de bruner let. Tages ud og dryppes med lagen, der er pisket sammen. Tilbage i ovnen i 5 minutter, og så er de klar til servering.


Og så blev det snevejr :-) Dog ikke så voldsomt - men nok til, at der er tyst og lyst, når man slår øjnene op. Der er en helt særlig stilhed forbundet med det. Og når jeg så ikke lige skal ud og køre her til morgen, ja så er det jo helt perfekt.


God weekend.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar