Annonce

torsdag den 7. januar 2016

Foccaciaboller

Ret ofte, når jeg er ude at handle, så frister bake-off med foccaciaboller. Det minder mest af alt om en minipizza, blot med lidt mindre fyld.
I går forsøgte jeg mig med min egen udgave. I de her kolde dage, er det rart med lidt lunt til frokost, og disse kan fint lunes i mikroovnen.


Foccaicaboller (3 stk.)

1 dl. vand
½ tsk. salt
1 spsk. olie
5 gr. gær
ca. 150 - 200 gr mel (grahamsmel, pizzamel, hvedemel - lidt af hvert)

Dejen æltes sammen og hæver nogle timer.

Æltes igennem igen og formes til 3 flade boller og sættes på en plade med bagepapir. Tryk fordybninger i dejen og kom fyld på efter behag. Jeg brugte pesto, lidt olie, og smuldret feta. Tørret tomat og mozzarella og rosmarin, olie og feta.
Bag bollerne ca. 15 minutter ved 225 grader.
Nydes lune - og smager altså ret godt :-)


Og de udsprungne hyacinter dufter så fint. Giver lidt liv til bordet - og hele stuen.

God torsdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar