Annonce

onsdag den 13. januar 2016

Hurtigt madbrød

Til aftensmaden i dag har jeg brug for et madbrød. Og kom i tanke om, at for mange år siden - da Karolines kogesbøger var det eneste, jeg kiggede i - der var en opskrift på et meget hurtigt madbrød. Jeg kan huske, at jeg syntes, det var specielt, for brødet var med gær, men skulle ikke hæve og det skulle i en kold ovn - så det var ligesom helt anderledes end andre brød.

Her kommer det i anno 2016 udgave :-)


Fladt madbrød

50 gr. smør/margarine
20 gr. gær
2 dl. mælk
½ dl. surmælksprodukt
1 tsk. sukker
1 tsk. groft salt
1 tsk. tørret rosmarin
75 gr. grahamsmel
ca. 300 gr. hvedemel

Smelt smør/margarine og hæld mælken i, inden det kommet i det fad, dejen æltes i. Tilsæt de øvrige ingredienser, men kom hvedemelet i lidt af gangen. Ælt dejen igennem og form til en kugle, som så trykkes flad på en plade beklædt med bagepapir. Med en kniv markeres brødet i 8 felter.
Brødet sættes i en kold ovn, som nu tændes på 225 grader. Bager ca. 30 minutter, og køler af på en rist.


Det var virkelig et hurtigt brød. Og huset dufter lifligt af nybagt brød - og venter kun på at blive serveret til en solid omgang chili con carne i aften.

God onsdag.

Jette

2 kommentarer:

  1. Det er et alletiders brød. Jeg bager det tit om sommeren, da det netop er et hurtigt brød og så er jeg vild med rosmarin :0)

    SvarSlet
  2. Jeg havde helt glemt hvor fin rosmarinsmagen var - men den løfter brødet op :-) og så er det rart med et hurtigt brød i en snæver vending.

    SvarSlet