Annonce

mandag den 29. februar 2016

Bagt aubergine - til dip

Ind i mellem skal ens smagsløg udfordres! Jeg synes auberginer er virkelig flotte, silkebløde i overfladen, og skønne i farven. Men smagen er jeg ikke vild med.
Men jeg forsøger at blive venner med smagen - så når en ny opskrift fanger min opmærksomhed, så afprøves den.
På biblioteket fandt jeg en fin bog "Guld i gryden" og deri var der dip lavet af bagt aubergine. Her er mit forsøg. Bedømmelsen kommer til sidst :-)


Bagt aubergine - til dip

1 aubergine
2 fed hvidløg
2 spsk. olie
½ appelsin, revet skal deraf
salt og peber

Bag auberginen i oven i ca. 30 minutter ved 200 grader, til den er blød og mør. Auberginen skæres over og kødet skrabes ud, kommes i en sigte og drypper lidt af. Aubergine og de øvrige ingredienser kommes i en foodprocessor eller blender og køres godt sammen - og er så klar til servering.


Nej, jeg bliver ikke den helt store fan af aubergine - men sammen med aftenens øvrige tilbehør, så gik det alligevel: hjemmelavet pesto, frisk gulerodssalat og nybagte, veganske brødsticks - så blev alle mætte alligevel :-)

Og så er det jo en helt speciel dato i dag - det er første gang, jeg har haft muligend for at skrive den 29. februar :-) Men bortset fra det, så ligner dagen vist alle de andre.

God mandag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar