Annonce

torsdag den 19. maj 2016

Grønne glimt

Hvor er vejret bare blevet mildt og dejligt. Det er virkelig en fornøjelse at træde ud af døren og blive mødt med behagelig varme. Og ingen tvivl om, at planterne også nyder det :-)

Jeg har været en tur rundt og tilset de få grønne planter jeg har, og de har det godt.
Det er nu først i dag, at jeg har fået plantet en tomatplante. Jeg havde også en sidste år, og havde meget fornøjelse af den, så derfor har en ny plante nu fået plads på terrassen.


Jeg glæder mig allerede til solvarme tomater :-)


Persillen trives, det er virkelig dejligt. Jeg synes, det er lidt en svær krydderurt at få til at lykkes, men det ser bedre ud i år.


Mit lille oliventræ er flyttet permanent ud på terrassen, og ser ud til at have det godt med det. Første gang det tog turen derud, var det nær gået galt - det blev under frysepunktet og det var træet bestemt ikke glad for. Men det rettede sig, og skyder fint.
Tanken er at det engang skal plantes ved sommerhuset, men det bliver vist først til næste år :-)


Æbleblomster er bare så fine. Hvide og lyserøde. Mit cox orange træ står netop nu med disse flotte blomster.

Det er en dejlig tid ude i haven netop nu. Både mennesker og dyr synes, det er skønt at mærke solen og varmen :-)

"Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror;
nu varmer sol i lide,
og hvad der lå som dødt,
med hver den dag, mon skride,
står op som atter født." (den danske salmebog 722,1)

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar