Annonce

fredag den 24. juni 2016

Byggetilladelse - endelig :-)

Så skete der noget! Byggetilladelsen dukkede op i indbakken i går. Hvor var det skønt :-)


Måneders venten er nu pludselig afløst af lidt febrilsk - hvad gør jeg nu ? For med en tilladelse i hånden, så er det jo pludselig mig, der står med bolden og har retten til at gøre noget. I første omgang blev der informeret byggefirma og bank - det må vist være et relevant sted at begynde :-)


I næste uge bliver der så lavet en plan for, hvordan jeg kommer videre. Men ferietiden nærmer sig med hastige skridt - alle skoler går jo på ferie i dag - så det bliver nok først til august noget virkelig sker på grunden.
Men det er også ok - der er lige et bryllup, som også tager noget tid :-)


Men hvor er det vildt - her præcis et år efter, at jeg stod på grunden første gang og tænkte, at her vil jeg gerne bygge et sommerhus - at nu er muligheden der så. Et lille bæredygtigt sommerhus i FSC materialer og på punktfundament, med et miljøvenligt tag og isoleret med træfiber - det bliver så godt!
Og jeg glæder mig til at kunne fortælle mere om projektet - for jeg skal selv stå for en hel del koordinering af håndværkere. Jeg er sikker på, at jeg nok skal få min sag for. Og lære meget nyt undervejs :-)

Men nu er det weekend - med fødselsdagsfest og besøg i både Århus og Nordjylland - det bliver så hyggeligt.
Må du også få en dejlig midsommerweekend.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar