Annonce

tirsdag den 28. juni 2016

Optakt til velkomstdrink

En friweekend, der alt for hurtigt er gået til ende - jeg har jo fri om mandagen, så det er altid tre dage i træk, når det er friweekend. Men den synes alligevel at være kort :-)

I går bød på oprydning i haven - med motorsav og hækklipper - så skete der noget. Og pludselig kommer der lys ind ad vinduer og buskadset antager mere lige former :-)

Samtidig blev der lavet rabarbersirup. Jeg har tænkt lidt over en velkomstdrink inden middagen til brylluppet - og synes det kunne være spændende at lave en drink med noget frugtsirup, lavet af frugt fra haven. Her fandt jeg en spændende ide - som tog udgangspunkt i rabarber. Det måtte naturligvis afprøves :-) Den endelige drink er ikke helt på plads - men det er siruppen. Lækker og med den smukkeste røde farve.


Det er enkelt at lave - 1 dl. rabarbersaft og ½ dl. sukker koges boblende uden låg, indtil det begynder at tykne. Køler af og kommes på flaske.


Det kan fint bruges til andet end drinks :-) Morgenmaden fik lige et pift af smag og farve.

På en fin tirsdag.

Jette

2 kommentarer:

  1. Nøj hvor lækkert det vil jeg da prøve
    Tak for inspirationen
    Annette

    SvarSlet
  2. Velbekomme - det er faktisk en overraskende lækker måde at anvende rabarber på :-)

    SvarSlet