Annonce

fredag den 1. juli 2016

Kirsebærtærte

En travl weekend venter - og en endnu travlere uge ligger forude - så det er vist i dag, der må bages en tærte :-)
På køkkenbordet stod nogle kirkebær - uden adresse, så de kom i tærten her. Og det blev en ret så lækker tærte - utrolig enkel, men med masser af god smag. Perfekt på en dag der er våd og ret grå - og så tillige med 1. juli - ikke det mest sommerlige vejr :-)


Kirsebærtærte (ca. 5 pers.)

125 gr. mel
75 gr. smør
2 spsk. sukker

Saml mørdejen, måske skal der en dråbe koldt vand i - læg dejen på køl en times tid.

200 gr. udstenede kirsebær
3 spsk. sukker
1½ spsk. solsikkekerner

Rul mørdejen ud og beklæd en lille tærteform - eller nogle portions forme - med dejen. Gem resterne af dejen til at lægge oven på til sidst.
Fordel kirsebær, drys med sukker og solsikkekerner og afslut med det sidste dej.


Bag tærten ca. 20 minutter ved 200 grader. Serveres og nydes med lidt creme fraiche. De smagte af den sommer, der har gemt sig lidt :-)


God weekend.

Jette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar