Annonce

tirsdag den 5. juli 2016

Livets brød

I går skulle der skrives en svær begravelsestale. Så kører tankerne rundt og formuleringer forsøger at blive dannet. - Da er det godt ind i mellem at have noget konkret og livsnært at gøre. Derfor blev der bagt brød.


Der kan siges meget godt om at bage brød :-) den kreative proces, fornemmelsen af dej, der bliver medgørlig og kan formes efter ens humør og ønsker. Og så duften af nybagt brød - en helt særlig skøn duft.

Men Livets brød spiller også på Jesu ord om sig selv. Med reference til mannaen, der dryssede ned fra himlen, da israelitterne vandrede i ørkenen. Det blev også til det brød, de kunne overleve ved. På samme måde giver Jesus sig selv til disciplene og til os. De små oblater ved nadveren er billede på livets brød. Et billede på Jesus. Og må spises som en slags åndelig føde - hele fortællingen følger med. Til trøst, til inspiration, til glæde og liv.


Livets brød. Fyldt med tanker, tro og håb - og nydt på en solbeskinnet græsplæne. Det er velgørende.

På en lidt eftertænksom tirsdag.

Jette

2 kommentarer: