Annonce

fredag den 30. september 2016

Byggemøde på grunden

Der var blevet arrangeret byggemøde på grunden i dag til kl. 8.00 ! Lidt tidligt, men så er vi da i gang :-)


Gæve håndværksmestre og byggefirmaets direktør stod klar, og så blev der ellers talt om fundament, kloakføringer, teknikskab og ledninger og meget andet. Skruefundamentet blev præsenteret - og det var alle enige om, at det var godt nok smart. Der anes en skrue til højre i billedet.


Bordet er blevet samlet og kan nu bruges i annekset. Det er så fint. Mødet i dag foregik nu ude i det fri, vejret var til det.
Det var et godt møde - men også i den lidt mere uinteressante ende af skalaen, hvis du spørger mig. For det handlede jo mest om noget underjordisk og usynligt - men ikke desto mindre er det enormt vigtigt, at det bliver lavet rigtigt. Hvis ikke fundamentet er i orden, dur det ikke. Nu er der så aftalt, hvem der gør hvad og i hvilken rækkefølge - og jeg begynder at ane konturerne af mit hus, der efter planen skulle komme på pladsen i uge 44. Så - sagt i spøg og med alle forbehold - så mente håndværkerne, at jeg kunne holde jul i huset :-) Så skal alt også bare klappe.


Når jeg er dernede, så er jeg også altid en tur forbi vandet. I dag var der virkelig lavvandet. Men smukt er det, og dejligt at stå og mærke sol og vind.

God weekend.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar