Annonce

mandag den 5. september 2016

Flere indkøb til sommerhuset :-)

Der er jo stadig ikke sat en pæl til det meget omtalte sommerhus - men der er indkøbt ret så meget til at være inden i det kommende sommerhus. Jeg er bare så klar til at flytte ind og tage huset i brug :-)

Jeg har jo gerne villet bruge genbrugsting - til en vis grænse. Og fik sidste år jo købt nogle stole og syet nogle hynder, et tæppe og er ellers blevet begavet med ting, der vil passe lige til mit hus.


Derudover har jeg så i bedste 50'er stil snart samlet et helt spisestel. Af porcelæn fra Bing og Grøndahl. Fint bliver det :-)
Historien bag er, at min far arvede nogle tallerkener fra sin barnløse bror. Kornblomst hedder stellet, og de tallerkener har stået i kælderen hos mine forældre i en del år. Men nu kan de komme i brug igen. Og de er fine med smukke kornblomster malet på - håndmalet, som det jo blev i den tid, hvor de blev fremstillet. Stellet er gået ud af produktion, så derfor kan det kun købes antikvarisk. Og jeg er jo blevet gode venner med Den blå Avis, og her fandt jeg for nylig nogle store fade og en skål, som jeg lige manglede ...


Så i weekenden gik turen til Aabenraa for at få hentet - nok det sidste - til sommerhusstellet. Men jeg er sikker på, at det vil blive en glæde hver eneste gang, der skal serveres mad på de gamle fade og spises af de lige så gamle tallerkener.


I den mere rusikke ende af indkøbene, så kom der i fredags en brændeovn :-) Den skal bygges ind og stå næsten midt i huset og give varme til alle rum. Det glæder jeg mig også rigtig meget til at prøve i virkeligheden.

Så der drømmes videre på en helt almindelig mandag - med den smukkeste blå himmel.

Jette

6 kommentarer:

  1. Hvor bliver det bare godt. Og gamle tallerkener med historie er skønne at spise af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, utroligt at minder kan være forbundet på den måde :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Ja, jeg glæder mig også over mine køb :-)

      Slet
  3. Fantastisk spisestel. Det er flot

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver også mere og mere glad for det. Det er så fint i al sin enkelthed.

      Slet