Annonce

fredag den 2. september 2016

Gensyn med Luther

Da vi kom hjem, efter sognerejsen til Wittenberg i foråret, blev det aftalt, at vi skulle mødes igen. Både for at gense hinanden, men også for at dele gode og sjove minder med hinanden.

Det gjorde vi så i aftes - til stor fornøjelse for os alle. Det var en hyggelig måde, at få talt lidt om de fælles oplevelser på. Der var Luther citater, en Luther salme, masser af Luther billeder - og som en overraskelse: En Luthergave til hver deltager.


En lille sjov ide - Luther lavet som legetøj. Men jo med god anledning til at fortælle lidt om, hvem han var, og hvad han har betydet.


Der var blevet bagt flere Luther kager - og så havde jeg bagt æble-brombær smuldrekage. Mon ikke Luther både har spist æbler og brombær, da han gik rundt i Wittenberg tilbage i 1500- tallet? - Så jeg tænkte, at det var lidt i tråd med emnet at bage en kage med netop de ingredienser. Og fin og farvestrålende blev den.


Æble-brombær smuldrekage (8-10 pers)

1 kg. æbler
200 gr brombær
200 gr. sukker

smuldredej:
200 gr. mel
75 gr. havregryn
175 gr. smør
150 gr. rørsukker

Smuldredejen blandes til en smuldret løs dej.
Æblerne skrælles og skæres i både og kommes i et stort ildfast fad. Drysses med sukker inden brombær fordeles øverst.
Kom smuldredejen hen over frugten og bag kagen ca. 40 minutter ved 200 grader.

serveres med cremefraiche creme:
2½ dl. cremefraiche
½ vaniljestang, korn herfra
3 spsk. rørsukker

Vaniljekornene skrabes ud, blandes med sukker og røres i creme fraichen.


Kagen smagte virkelig godt - ikke for sød ikke for syrlig. Faktisk ret god :-) Billeder af smuldrekager er vanskelige at tage, men jeg håber alligevel at du får lyst til at bage en selv :-)

Og så er vi nået til efterårets første weekend.

God weekend.

Jette



4 kommentarer:

  1. elsker smuldre kager, men har aldrig tænkt på at blande æble og brombær, det lyder jo helt fantastisk.
    får faktisk lyst til at bage, men mon ikke hellere skulle tage kødsovsresten og lave nogle pirogger..

    SvarSlet
  2. hov hvor kan man for resten find playmobil Luther?

    SvarSlet
  3. Hej, og tak for din hilsen. Ja æblekagen var god :-) den er forsvundet her. Luther kan man blandt andet købe hos Bibelselskabet: http://www.bibelselskabet.dk/Boghandel/Varekatalog/Boern-og-unge/Playmobil-Luther/6099?bid=%7B438742A7-9077-417E-80E8-5105303B6782%7D Den lille figur koster 50 kr. Men en sjov ide, synes jeg.
    God søndag.

    SvarSlet