Annonce

onsdag den 21. september 2016

Kernebrød

For noget tid siden faldt jeg over en pose med hele hvedekerner, økologiske og med historie. Sådan en pose har jeg svært ved at gå forbi. Den er lidt spændende :-)


Men opskrifter på brød, hvor der er hele hvedekerner i, de er lidt vanskelige at finde. Det er blevet langt mere almindeligt at bruge de hele kerner i salat. Og det er faktisk en god ide - især, når vi tænker, at vi gerne må spare lidt på risene og i stedet spiser lokale kerner i stedet.

Nu er posen blevet åbnet og det første brød har set dagens lys :-)


Kernebrød

1 dl. hele hvedekerner
1½ dl. vand
15 gr. gær
1 dl. surmælksprodukt
1½ dl. vand
1 tsk. groft salt
1 spsk. honning
2 spsk. olie
75 gr. grahamsmel
ca. 200 gr. hvedemel

Kernerne koges ca. 15 minutter og køler af. Rør gæren ud i væsken, tilsæt de kogte kerner med overskydende vand og de øvrige ingredienser. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt dejen godt og sæt den til hævning et par timer. Æltes igennem igen og formes til et brød. Efterhæver mens ovnenvarmer op til 200 grader. Bages ca. 30 minutter og afkøler på en rist.

Det blev er robust og solidt brød, med masser af smag og tyngde. Perfekt til morgenmad på en dejlig onsdag.

Jette

4 kommentarer:

  1. Sikke et flot brød med hele kerner.
    Det ser let og luftigt ud.

    SvarSlet
  2. Tak :-) det er også ret fint i sin krumme.

    SvarSlet
  3. Det var historisk brøddag hos os to i går :-)

    SvarSlet