Annonce

onsdag den 12. oktober 2016

Æbler og æblekage

Der er æbler overalt i denne tid. og hvor er det jo en gave bare at kunne plukke æbler ned og samle æbler op. Men jeg får nu langt fra brugt dem alle - men tænker dog, at dem jeg ikke får hentet, dem spiser fuglene, eller de formulder og går tilbage til jorden og gavner der.
Men det er da om at få brugt dem selv.


Så der er blevet kogt æblemos og lavet helt almindelig gammeldags æblekage. Med hjemmelavet rasp og pyntet med flødeskum.


Jeg spiste den ene - Trines døve kat smovsede i den anden ... Ikke helt efter planen.
Jeg er begyndt at bruge glas til at anrette desserter/kager i - det ser lidt festligt ud, synes jeg.


Æblemos

Nedfaldsæbler eller andre æbler
1 cm vand i bunden af en gryde
1 tom vaniljestang
sukker

Der er ikke mange eksakte mål her :-) Men skræl æblerne og skær dem i både. Kommes i gryden med lidt vand og vaniljestang og koger ca 20 minutter under låg - til de kan moses med en grydeske. Kom sukker i, til du synes det smager sødt nok, men ikke for sødt.
Afkøler og kommes i køleskab eller fryser. - Klar til, når der lige skal laves en skøn æblekage.

God onsdag.

Jette

4 kommentarer:

  1. Uhm det ser godt ud, tænderne løber jo helt i vand
    God dag
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) ja, der er bare nogen ting, der aldrig går af mode :-)

      Slet
  2. Det ser flot og lækkert ud med gammeldags æblekage anrettet i et glas.
    Her bruger vi også alle de æbler, vi kan komme afsted med.
    Æblekager i flere afskygninger, æblemarmelade, æblegrød, tørrede æbleringe og masser af æblemost.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det lækkert. Jeg har stadig til gode at lave most - men har planer om at forsøge med det til næste år. Jeg ved ikke om æbler er specielt nordiske, men de passer nu super godt til vores smagsløg :-)

      Slet