Annonce

torsdag den 17. november 2016

Engelsk julekage - så er det snart december :-)

Som præst er der to kalendere i mit hoved - kalenderårets med dage, uger og måneder og så kirkeårets med søndage og helligdage - nogle gange følges de lidt ad og andre gange går de hver sin vej.

Som konfirmanderne tydeligt kunne se i denne uge - alterbogen er næsten læst igennem, der er ikke mange sider tilbage - så det passer helt med, at på søndag er det sidste søndag i kirkeåret. Og så vender vi bogen. Så begynder vi forfra - 1. søndag i advent.
Det gode ved kirkeåret er, at der får man ikke stress af at tænke på, at nu er klokken allerede halv tolv, og jeg mangler så meget endnu. Eller nu er der kun en dag til deadline. Nej kirkeåret med helligdage - er skabt til at tage det med ro!

Men når kirkeåret går på hæld, så begynder de første juleforberedler også så småt og i det skjulte. Faktisk lidt hyggeligt :-)


Det er slet ikke for tidligt at få lavet den engelske julekage, så i dag har jeg fået samlet rosiner, mandler, nødder og alt det andet lækre fyld og overhældt det med cognac - og nu står det og dufter skønt, inden kagen bages i morgen.

Og der er blevet smugkigget på nettet - de første adventsgaver er fundet :-)

God torsdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar