Annonce

tirsdag den 15. november 2016

Lagkagebund med æble og honning

Det er en gammel kending, der kommer her. Eller gammel og gammel - det er lagkagebunden fra Luther lagkagen, der kommer her - i al sin enkelthed. For sammen med al fyldet og pynten, så ser man den jo slet ikke. Og jeg tænker at bunden faktisk fint kan bruges til en anden lagkage end lige Luther kagen.

Denne udgave passer til en springform på 20 cm. i diameter.
Og den er selvfølgelig ikke bare bagt uden grund :-) Vi skal have konstituerende menighedsrådsmøde i aften, og formanden havde spurgt, om jeg ville bage en Luther Lagkage - og ja, sådan en forespørgsel er jo svær at sidde overhørig :-)


Lagkagebund med æble og honning

3 æg
150 gr. sukker
1 tsk. vaniljesukker
35 gr. honning
75 gr. smør
150 gr. mel
1 tsk. bagepulver
1 stort revet æble uden skræl

Smelt smørret. Kom æg og de forskelige sukkerarter i en skål og pisk til det er let og luftigt. Tilsæt det afkølede smør og pisk let. Sigt mel og bagepulver og vend det i dejen sammen med det revne æble. Kom dejen i en springform med bagepapir i bunden og bag kagen ca. 45 minutter ved 180 grader.
Afkøler i formen, inden kagen deles i to bunde.


Min kage var ikke helt kold - derfor den lidt smuldrede overflade. Det er en lidt tung lagkagebund, men smagen er ret så fin :-)

Nu skal den blot lægges sammen og pyntes færdig :-) og en Luther lagkage vil bestemt lyse op på en sådan grå novemberdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar