Annonce

torsdag den 26. januar 2017

En uge senere (3) ...

Det skrider fremad :-) Der bliver mere og mere hus, og flere og flere ting falder på plads.


Der er kommet cedertræ på den sidste side mod øst, og gjort klar til, at vinduer kan komme i :-) Brændely står meget tæt på terrassen, så der er ikke langt, når der skal hentes brænde :-)

Jeg har besluttet - lidt nørdet, jeg ved det :-) - men jeg vil have mit hus FSC certificeret. Og derfor skal der udfyldes skemaer og andet, som dokumenterer, hvor træet kommer fra, hvor meget der er indkøbt og hvor meget der er brugt - og dermed også hvor meget der er i overskud.


Så når hele byggeriet er færdigt, skal træet sorteres og spildet gøres op. Forhåbentlig er der ikke for meget træ tilbage, - indtil videre ser det ret beskedent ud.


I sidste uge manglede der en bjælke, for at spærene kunne sættes op på sydsiden af huset. Bjælken er nu kommet på plads, og undertaget er lagt op, så der nu næsten er klar til, at tagmanden kan komme til.


Der er kommet det første vindue i - og Mette syntes det var lidt komisk, for jeg skulle lige prøve at åbne det :-) og det åbnede bare så let, helt som det skal være.


Og så fik jeg overrakt min nøgle i går :-) Der var nu stadig åbent overalt, men som tømreren sagde, næste gang I kommer herned, så vil huset være låst!
Så da vi kom hjem, blev nøglen straks sat i den fine nøglering, mine børn gav mig i advents gave i 2015 :-) Endelig kom den i brug!

Jeg glæder mig til at fortælle videre i næste uge ...

Jette


4 kommentarer:

  1. Det er dejligt at følge med her på sidelinjen :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lene. Det er godt at høre - for ellers kan det godt opleves lidt som at gå i selv sving over egen interesse :-)

    SvarSlet
  3. Spændende at følge med på sidelinjen.

    SvarSlet
  4. Hej Aase. Dejligt at høre, at det er fint nok at blive opdateret igen og igen :-)

    SvarSlet