Annonce

fredag den 10. marts 2017

En dejlig koncert

Forleden var der forårskoncert i Gamborg kirke. Der har i mange år været tradition for at holde en forårskoncert og afslutte med kaffe i forsamlingshuset. Et fint koncept, og det fungerer.
I år var det Michala Petri og Lars Hannibal, der gæstede kirken.


Og det blev en helt forrygende og så gennem musikalsk aften. Det er virkelig en fornøjelse at have besøg af to så dygtige musikere i vores lille kirke. Der er så kort afstand mellem solister og tilhørere, og alle kunne hilse på eller snakke lidt, hvis man havde lyst til det.

Og som Lars Hanninbal pointerede, der er noget ganske særligt ved dette at være i samme rum og løfte blikket op og se og lytte til levende mennesker - lige foran en - i stedet for at have næsen i telefonen eller Ipad'en.
Jeg tror nu heller aldrig det går af mode at møde dygtige mennesker. Og fascinerende var det - der var ikke en eneste mikrofon eller forstærker i rummet. Som Michala Petri havde sagt til graveren, de behøvede ikke stikkontakter og forlængerledning, de havde kun brug for den strøm, de selv havde :-)
Og der var masser af god energi - alle gik hjem berigede og glade.

Nu er det weekend - og med en del sol i dag, hvor er det godt :-)
God weekend.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar