Annonce

tirsdag den 4. april 2017

En arbejdsdag i sommerhuset

Jeg har ferie :-) og nyder det. I næste uge er det påske, en travl uge, men også en særlig højtid, som jeg ser frem til at fejre.
Men ugen her bliver brugt til alt muligt andet. I går var det en arbejdsdag i sommerhuset. En dag meget langt fra min hverdag bag computeren :-)


Da vi kom derned, var der siden sidst kommet skorstensrør op. Så nu kan brændeovnen faktisk tages i brug - men skal dog lige tjekkes og godkendes af skorstensfejeren. Flot arbejde af smeden. - Knækket på skorstensrøret var ikke planlagt fra starten, men en måle/regnefejl gjorde det nødvendigt, at røret slog et knæk.
Møblet mangler at blive vandskuret og malet, og der skal sættes riste ind, så varmen kan bedre kan komme ud i rummet.


Vores arbejde bestod i at sætte træfiber isoleringsbats op. Der er allerede blevet blæst isolering i løs form ind bag dampspærren, men der skal yderligere sættes bats op indvendig. Det var faktisk tømrerens opgave, men fordi inderbeklædning er blevet forsinket, venter tømreren med at komme, og i den tid kan vi så selv sætte isoleringen op. Nok noget nær det eneste jeg kan finde ud af :-) Det handler om at måle ud og skære til - præcis, som når du skal sy firkanter til et patchwork tæppe. Isoleringen var dog lidt sejere at skære i :-).


Uden for i haven har det nyplantede æbletræ fået godt fat - det var begyndt at åbne små fine blade.


Og så blev det til en tur til vandet. Det skønne vejr og solen gjorde, at vandet havde den flotteste blå farve.
Jeg glæder mig virkelig til at kunne soppe her, når vandet bliver varmere :-) Den store vandhund er jeg ikke, men jeg går gerne med fødderne i vandkanten.

Nu fortsætter ferien :-)

God tirsdag.

Jette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar