Annonce

tirsdag den 6. juni 2017

Silkehønen ruger

Jeg har aldrig i mit liv før haft en høne, der ligger på æg. Altså ruger - med henblik på at udruge små kyllinger :-) Det er lidt fascinerende og spændende.


Jeg havde spurgt min gravermedhjælper om, hvordan jeg kunne vide, at hønen var skruk. "Det er du slet ikke i tvivl om, når det sker!" Javel så. Men hun havde ret, der er ingen i miles omkreds, der er i tvivl om, at hun nu kun vil ligge i sin rede dagen lang, og kommer man hende for nær så hakker hun efter en :-)


Så nu er hun blevet installeret med 6 æg under sig - og så venter jeg - og hanen ganske utålmodigt. Jeg tror, hanen synes det er lidt kedeligt at være ene hane i en tom og kedelig hønsegård :-) Men det er vist vilkårene lige nu.
Først om ca. tre uger får vi resultatet at se - håber det bedste :-)

På en fin sommerdag.

Jette

2 kommentarer:

  1. Hvor bliver det spændende. De kyllinger må da være meget, meget små. Glæder mig til billeder :-)

    SvarSlet
  2. Ja de må være ret små, jeg har aldrig set dem i virkeligheden. Men gravermedhjælperen har fået små kyllinger i år - og de var både små og søde :-)

    SvarSlet