Annonce

torsdag den 24. august 2017

Forberedelse til mødregruppesommerfest

Jeg har før talt om mødregruppen - hvor de børn, det handler om, i dag er omkring de 24 år - så ungerne har for længst forladt gruppen, og så er det os mødre, der holder ved. Og i morgen får vi selskab af vores respektive mænd :-)

Det er ved at være tradition, at vi mødes til en sommerfest - og i år, var det som om, at sommerhuset var det indlysende sted at holde festen :-) Og jeg glæder mig til, at huset skal danne ramme om en hyggelig aften.


Men det er en fredag, og der er noget transporttid - så det hele må forberedes lidt. Så her kommer en liste over mine forberedelser til festen - måske et eller andet kan være til inspiration :-)
Der skal grilles - det er tradition! I år har Ole og jeg bestemt, at vi står for al maden - og så medbringer gæsterne deres egne drikkevarer.
Det med grillen springer jeg over her - det er ikke min stærke side - men jeg synes alt tilbehør er spændende :-) Og kommer de følgende dage med et par af de opskrifter, der ikke allerede ligger på bloggen. Blandt andet de lækre mandler, som går så fint til et glas bobler :-)

Men der skal forberedes:


Soyabagte mandler med rosmarin (opskrift inspireret fra Guld i gryden)

Lagkage med nødder-marcipan bund og mocca-nougat mousse

Speltsalat med feta

Kartoffelsalat

Enkel tomatsalat

Grøn salat - udelukkende af grønne grøntsager fint snittet, olivenolie og salt og peber

Foccaciabrød

Cheesecake uden husblas

Hov - det ser da vist lidt voldsomt ud. Men det er nu overkommeligt. Det hele kan laves lidt af gangen og forberedes - noget i dag og noget i morgen. Og så er det bare en kæmpe fordel at have hjemme-arbejdsplads, for så er det muligt at gå lidt til og fra.


Og nu er det tid til at gå i gang med præstearbejdet - en vielsestale og en prædiken venter :-)

God torsdag.

Jette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar